Når kroppen taler: Spiseforstyrrelser i et mentaliseringsperspektiv

Baggrund

Spiseforstyrrelser rammer hvert år et betydeligt antal mennesker i Danmark og på verdensplan. Allerede i 1970’erne blev spiseforstyrrelse beskrevet som mere end ’bare et problem med mad og krop’ – men nærmere at maden og kroppen bliver brugt som et sprog, når det følelsesmæssige sprog mangler (Bruch, 1973).

Selvom der findes flere forskellige behandlingsformer til mennesker med spiseforstyrrelser er effekten stadig begrænset – især når det gælder langtidsholdbare resultater. På det nationale mentaliserings symposium 2026, der afholdes i samarbejde med Københavns Folkeuniversitet, stiller vi skarpt på spiseforstyrrelser i et mentaliseringsbaseret perspektiv.

Vi vil se nærmere på, hvad en spiseforstyrrelse er, hvordan den udvikles, hvordan vi kan forstå spiseforstyrrelsens funktion, og hvordan man kan arbejde med mennesker med spiseforstyrrelser ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang.

Dagen vil byde på oplæg, diskussioner og praksisnære eksempler og deltagerøvelser.

 

Underviser

 

Sofie Skole Gamborg er autoriseret psykolog & specialist i psykoterapi med børn og unge. Hun er faglig direktør og medstifter af Center for Spiseforstyrrelser Nordjylland og har arbejdet med behandling af spiseforstyrrelser hos både unge og voksne i psykiatrien igennem en årrække i både døgnpsykiatrisk regi og ambulant regi.

Hun har specialiseret sig i mentaliseringsbaseret terapi og her særligt med fokus på mennesker med spiseforstyrrelser.

 

 

Sted:

Arrangementet kommer til at foregå på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S., lokale 23.0.50 (bygning 23, stuen).

Dato:

marts 7, 2026 9:00 am - marts 7, 2026 4:00 pm

Pris:

850,00 kr inkl. forplejning

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
og få information om nye
kurser og uddannelser