MBL(mentaliseringsbaseret lederuddannelse) i 2022-2023
Mentaliseringsbaseret lederuddannelse 2022-2023
Baggrund
I mødet mellem den psykodynamiske organisationspsykologi, systemteoretisk tradition i forhold til grupper og terapi og den mentaliseringsbaserede forståelse er der opstået en række nye indsigter og arbejdsformer, som kan inspirere organisationsforståelse og ledelsespraksis i de institutioner, der som hovedopgave har menneskers udvikling og behandling (sundheds-, skole- og
socialvæsen). Men også andre organisationer, der har interesse i, hvad der foregår ”in the mind” hos medarbejdere, brugere, kunder, borgere, kan blive klogere af at inddrage
mentaliseringsforståelsen i deres praksis. Mentaliseringsbaseret ledelse er egnet til at fremme humanisering af arbejdsmiljø og arbejdslivet for medarbejdere og af ”betjeningen” af kunder og borgere.
Målgruppe
Uddannelsen har relevans for videbegærlige og handlingsorienterede ledere, fagspecialister, nøglemedarbejdere og konsulenter både i private og offentlige organisationer.
Deltagerne på de første hold var hovedsageligt ledere og mellemledere i sundheds-, skole-og socialvæsen, dvs på behandlingsinstitutioner, i uddannelsesinstitutioner samt i offentlige systemer, der samarbejder med behandlingsinstitutioner.
Uddannelsen sigter bredt til professionelle inden for både den offentlige og den private sektor, der vil udføre hovedopgaven så godt som muligt og ser vejen dertil gennem inddragelse af såvel kunders/ klienters/borgeres som medarbejderes, samarbejdspartneres, samfundets samt klodens perspektiv .
- Er du interesseret i at supplere dine ledelseskompetencer fra kognitive teorier og adfærdsdesign med noget mere dybtgående?
- Er du optaget af psykodynamisk tænkning og praksis og vil gerne udvikle dig i en mentaliseringsbaseret retning?
- Er du grebet af mentaliseringsbaseret terapi og behandling, men ønsker at blive bedre til at varetage ledelse og udvikling af teams, organisationer og institutioner i en kompleks kontekst?
- Er du villig til at lade dine egne blinde pletter konfrontere med andre perspektiver?
Hvis du kan svare ja til mindst 1 af disse spørgsmål er MBL noget for dig!
Uddannelsen kan fungere som introduktion eller supplement til IGAs terapeutiske og organisationspsykologiske uddannelser.
Indhold
Tid
29.9.22-28.4.23 (i alt 10 kursusdage fordelt over syv gange)
2022: 29-30/9, 28/10, 10/11
2023: 12-13/1, 3/3, 17/3, 27-28/4
Sted
Kobæk Strand Konferencecenter, Kobækvej 85, 4230 Skælskør
Pris
Pris: 49.500 kr. per deltager for alle 10 dage – tilmelding kræver ikke betaling, beløbet faktureres separat til dig eller din organisation:
Betaling for uddannelsen falder i en eller to rater:
– Rate 1 på 24.750 kr. faktureres ved tilmelding og tilmelding er gældende, når beløbet er modtaget.
– Rate 2 på 24.750 kr. faktureres og betales senest ultimo januar 2023.