Psykodynamisk supervisor uddannelse i mentaliseringsbaseret psykoterapi - Institut for Mentalisering Institut for Mentalisering

Et 2 årigt kompetencegivende uddannelsesforløb

Baggrund

Mentaliseringsbaseret psykoterapi (MBT) er en evidensbaseret behandlingsmetode, der er udviklet af Peter Fonagy og Antony Bateman. Behandlingen har vundet indpas i det skandinaviske sundhedsvæsen, og der afholdes således hvert andet år en nordisk mentaliserings kongres på skift mellem Norge, Danmark og Sverige.

MBT bygger på psykoanalytisk, tilknytnings, kognitions og naturvidenskabelig tilgang. Den grundlæggende antagelse er, at mentalisering udvikles i en tilknytningsrelation og er en forudsætning for, at kunne forstå og agere i mellemmenneskelige og sociale forhold. Traumer og belastninger medfører risiko for sammenbrud af mentaliseringsevnen og udvikling af psykopatologi. Gennem en åben og nysgerrig tilgang hjælpes patienten til at udvikle og fastholde mentalisering, dvs. at kunne sammenkæde reaktionsmønstre hos sig selv og andre med hændelser, følelser, tanker og behov mm. MBT er således en læringsorienteret psykoterapi.

Traditionelt bliver MBT regnet for en dynamisk psykoterapi, fordi den bygger på et relationelt fundament.

Formål

Supervisor uddannelsen har til formål at sikre deltagerne et dybdegående kendskab til supervisions teori og praksis i en mentaliseringsbaseret forståelseramme. Uddannelsen er opbygget efter Dansk Psykologforenings (DPF) og Dansk Psykiatrisk Selskabs (DPS) retningslinjer for en supervisoruddannelse.

Uddannelsen består af 10 dage med henholdsvis 40 timers teori og 20 timers supervision af supervision, samt en tillægspakke for læger og andre interesserede på 5 dage med 30 timers supervision af supervision i gruppe. Med tillægspakken vil uddannelsen bestå af 15 dage med 40 timers teori og 50 timers supervision af supervision.  Uddannelsen er således konpetancegivende for både psykologer og læger.

Uddannelsens opbygning

Den mentaliseringsbaserede supervisor uddannelsen afholdes over 2 år gennem 5 moduler, i alt 10 dage, samt en tillægspakke på 5 dage der knyttes til de 5 moduler. Hvert modul består således af 2 henholdsvis 3 dage med 8 timers teori og 4 henholdsvis 10 timers supervision af supervision.

Herudover skal kandidaten i egen praksis udføre supervision på 80 timer for læger(DPS) og 120 timer for psykologer(DPF). Dette ligger uden for uddannelsen.

Undervisningen foregår i plenum, mens supervisionen gives i grupper af op til 8 kursister.

Supervision af supervision tager udgangspunkt i to modeller:

  1. Supervision af direkte supervision. Kursisterne superviserer på skift hinandens individuelle terapier, der herefter superviseres.
  2. Supervision af videoptagede supervisioner eller supervisionsreferater. Kursisten medbringer video med sessioner af udført supervision eller supervisionsre¬ferater, som danner grundlag for supervisionen.

Teoriundervisningen vil fokusere på forskellige aspekter af supervision og supervisions-processer, og der anvendes modificeret problem-based learning. Hvert modul indeholder således et oplæg ved lærerne og et oplæg ved kursisterne med en efterfølgende diskussion. Litteratur er både på dansk og engelsk.

Uddannelsen afsluttes med en klinisk/teoretisk opgave om supervision, der godkendes af lærerne. Opgaven skal afleveres senest ved modul 9.
Opgavens omfang skal være på 4 - 6.000 ord og må tage udgangspunkt i en klinisk-teoretiske supervisions problemstillinger.

Gennemgående lærerkræfter og supervisorer

Gennemgående lærerkræfter er psykolog Henning Jordet (HJ), psykolog Ulla Krumm Knuthsen UK), psykolog Nana Lund Nørgaard (NLN) og uddannelseskoordinerende overlæge Morten Kjølbye (MK). Alle har omfattende klinisk og undervisningsmæssig erfaring i supervision og er MBT certificerede samt godkendte specialister i psykoterapi og supervisorer ved DPS og DPF. 

Uddannelsens samlede timeantal

Den 2-årige MBT supervisor uddannelse har et samlet timetal på henholdsvis 60 timer over 10 dage, henholdsvis 90 timer over 15 dage for den udvidede pakke.

Indhold

Uddannelsens er opbygget i moduler har følgende indhold:

  1. supervisions afgrænsning
  2. supervisions kontrakt og rammer
  3. supervisions setting og kontekst
  4. supervisions materiale og proces
  5. supervisionsmodeller
  6. supervisions relationer (parallelprocesser)
  7. supervisandens udvikling
  8. supervisions evaluering og etik
  9. MBT-supervision
  10. supervision af andre faggrupper

Godkendelse af uddannelsen

Uddannelsen imødekommer de krav, som Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening har til supervisoruddannelse jf. Seneste betænkninger. Der er ansøgt om forhåndsgodkendelse til uddannelsen hos Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog Forening.

Kandidaten kan efter endt uddannelse ansøge, individuelt, om certifikation som MBT supervisor på niveau D. 
Der udstedes kursusbevis til kursister der har gennemført uddannelse med max 10 % fravær.

Tid

Uddannelsen er planlagt til at starte i 2020, men nøjagtige datoer følger

Sted

København – lokaler kommer senere

Tilmeldingsfrist

Tilkendegivelse af ønske om at deltage på uddannelsen rettes til Katharina Kjølbye Wrist, mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pris

Kr. 28.000 for uddannelsen plus kr.14.000 for tillægspakken inkl. forplejning

Kontaktperson

Spørgsmål til uddannelsen kan rettes på mail til Morten Kjølbye (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.).
Der tages forbehold for eventuelle ændringer.

Litteratur

På uddannelsen anvendes følgende grundbøger og artikler. Det forudsættes at grundbøgerne erhverves af kursisten selv.

Bateman, Anthony; Fonagy, Peter, Mentaliseringsbaseret Behandling Af Borderline-Personlighedsforstyrrelse, Akademisk forlag, 2008
Bateman, Anthony W.; Fonagy, Peter, Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice, Amer Psychiatric Pub, 2011
Allen, Jon G., Mentalizing in the Development and Treatment of Attachment Trauma (Developments in Psychoanalysis), Karnac Books, 2012
Karterud, Sigmund; Bateman, Anthony, Mentaliseringsbaseret Terapi. Manual og Vurderingsskala, Hans Reitzel, 2011
Karterud, Sigmund, Manual for Mentaliseringsbasert Gruppeterapi (MBT-G), Gyldendal Akademisk, 2012

Hertil kommer relevante artikler der løbende bliver udleveret på uddannelsen